Nyheder

Tryk på “plusset” og læs mere om den enkelte nyhed/gode råd.

Sådan bliver din bil forårsklar

Efter en lang vinter kan det være en stor lettelse, når det bliver varmere, og det begynder at blive en smule sjovere at køre mere end bare til og fra arbejde. Når det bliver varmere, så tag bilen ud og se noget, kør ud og oplev landet, eller kør på en lille ferie og nyd, at det er blevet forår! Der er dog et par ting på bilen, der muligvis skal ordnes inden det kan lade sig gøre. Der er mange ting man selv kan gøre, hvis man gerne vil give bilen en god behandling indimellem.

Bilens væsker

Forventer man at skulle ud og køre langt, så er det praktisk at få styr på bremsevæske, kølervæske og bilens olie. Forårets ankomst kan være en god anledning til at sikre sig, at alting er, som det skal være, og at der ikke er noget der er ved at løbe tør. Bilens batteri bør tjekkes inden vinteren og i løbet af de kolde måneder. Til foråret er risikoen for et dødt batteri mindre, men det kan stadig være en god idé at tjekke det løbende. Imens man gør bilen forårsklar, kan man ligeledes sikre sig, at man ved hvordan de forskellige værdier skal være, det vil sige, hvordan man tjekker olien, bremsevæsken og så videre, så man er klar til eksempelvis at køre på sommerferie.

Dæktryk og mønster

Gå dækkene efter, og se om du stadig har mønster tilbage. På mange dæk er der en slidindikator, som burde gøre det nemt at se, om du skal have nye dæk. Dæktrykket kan ligeledes være vigtigt at tjekke, når du nu alligevel er i gang.

Vi kan hjælpe dig med at blive både forårs- og sommerklar. Kom gerne ned forbi og snak med os.

Forbered din bil til eftersyn

Et eftersyn er med til at sikre, at din bil er i orden, er sikker at køre i, og ikke får driftsproblemer i den nærmeste fremtid. Det er vigtigt at huske på, at syn ikke er til for at genere dig, men derimod for at garantere, at du er sikker, når du kører til og fra skole og hjem med dine børn, eller når du kører stærkt på motorvejen. Der er rigtig mange ulykker hvert år og heldigvis skyldes meget få af dem defekter.

Synsklargøring

Det er en god ide at se serviceeftersyn og lignende som en mulighed for at forbedre din egen sikkerhed. Hos Autohuset Tofte tilbyder vi synsklargøring, så du kan sikre dig, at din bil går gennem syn. Du kan ligeledes komme ned og få kigget bilen efter, hvis du har mistanke om, at noget er galt. Defekter på bilen er en meget alvorlig sag, som vi gerne vil hjælpe med, så kom hellere ned en gang for meget, end en gang for lidt.

I eftersynet kigger vi på lygter, vinduesviskere, lys inde i bilen, døre og instrumenter. Vi tjekker ligeledes undervognen, udstødningen, bremserne og så videre. Er der særlige ting i forbindelse med batteriet, bremse- og kølervæske samt olie eller brændstof- og pollenfilter kan vi også kigge på det. I det hele taget, er dette et eftersyn af en professionel. Du behøver ikke selv være ekspert i hver lille del af dit køretøj, det skal vi nok klare.

En anden fordel ved at få bilen ordnet og efterset løbende er, at den vil holde længere, og være nemmere at sælge. En bil der er blevet vedligeholdt har en højere værdi, da den vil have færre fejl, og der vil være færre ting, der skal ordnes af den nye ejer.

Derfor er vedligeholdelsen af din bil vigtig

En bil er en stor investering. Også efter bilen er købt følger udgifter som forsikringer, afgifter og eftersyn, som ikke kan undværes, når man er bilejer. Fordi bilen er en af de større investeringer, vi laver, er det en rigtig god idé at vedligeholde den bedst muligt. I denne artikel vil vi dele tre gode råd til, hvordan du selv kan vedligeholde din bil, så du kan undgå nogle af de mest almindelige årsager til bilproblemer.

Batteriet

Når det er koldt, kan det være en god idé at lade batteriet op over natten med en hjemmelader. Dette vil gøre det mindre sandsynligt at batteriet står af, hvis det skulle blive frost et par dage. Yderligere kan det være en rigtig god idé at begrænse de mindre ture, når det er koldt, hvis man har mistanke om, at batteriet måske snart skal skiftes.

Motorolie og olieskift

Det er ikke godt for bilen at køre den tør for olie. Tjek olien ofte og mindst efter hver 1.000 kørte kilometer. Når du skal efterfylde olie, er det vigtigt, at det er den, som er beskrevet i bilens instruktionsbog. Er det ikke muligt kan du undtagelsesvis påfylde med en anden type olie, da det trods alt er bedre end ingen. Det er en god idé at skifte til den anbefalede olie igen så hurtigt som muligt, hvis du har været nødsaget til at påfylde med en anden.

Undervognsbehandling

Hvert andet år er en fin frekvens at få foretaget en undervognsbehandling. Det varierer naturligvis alt efter hvor gammel og hvilken type bil, du har. Formålet med en undervognsbehandling er at få undervognen beskyttet mod rust, så den kan klare det danske vejr. Det kan forlænge levetiden af din bil og spare dig for ubehagelige og dyre overraskelser senere. Hos Autohuset Tofte udfører vi undervognsbehandlinger, og er det ved at være tid, kigger vi gerne på din bil, og giver flere gode råd til vedligeholdelsen.

Ved du, hvordan du tjekker dit bilbatteri?

Ved du, hvordan du tjekker dit bilbatteri?

Hvad foregår der inde i din bil? De fleste har en generel forståelse for, hvordan bilen kan bevæge sig fremad, men ikke nødvendigvis en grundlæggende forståelse for, hvordan man ser om noget er godt, skidt, i orden, klar til at blive efterset, eller klar til at blive udskiftet. Det er relativt nemt at teste om et bilbatteri er i orden, men det kræver en investering i en batteritester.

Batteriet ved lav temperatur

Man skal være særligt opmærksom på bilens batteri i eller før koldere perioder, da det her oftere står af. Det er bedre at få det skiftet i god tid inden det står af, da det kan være ret problematisk med en bil, der går i stå indimellem.

Sådan tjekker du batteriet

Lad bilen stå slukket i mindst 12 timer. Ligeledes skal den være slukket, når du tester batteriet. Åbn og find batteriet. Batteritesteren vil sandsynligvis komme med instruktioner om, hvordan den skal bruges, men det er højest sandsynligt, at du skal bruge to kabler – et rødt og et sort. Det røde skal til plus, og det sorte til minus. Hvis der står noget andet i din manual, skal du altid følge dette.

Når du tester, vil du gerne have et resultat der er 12,65V eller meget tæt på dette. Det kan virke underligt, når det hedder et 12V batteri, men det er vigtigt, at man går efter 12,65V og ikke 12. Har man nærmere 12 eller lidt under, er batteriet nemlig fladt. I koldere vejr kan det være svært at afgøre om batteriet er dødt, fordi aflæsningen vil være lavere. 12,65V er målet ved stuetemperatur.

Hvis dit batteri er afladt

Er du så uheldig, at batteriet ikke holder spændingen, så skal du have et nyt. Et værksted som vores kan sagtens hjælpe dig med udskiftning af batteri, og vi hjælper også gerne med at teste dit batteri, hvis du ikke selv har mulighed for det. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores service, vi besvarer gerne alle dine spørgsmål.

Hvad er forskellen på sommer- og vinterdæk?

Når du skal rundt i verden, er alt med hjul på en kæmpe fordel. Du kan cykle eller køre et sted hen, langt hurtigere end du kan gå eller løbe, men der er stor forskel på hvor effektivt det er, på forskellige tider af året. Om vinteren kan det blive en glidende oplevelse, hvis man ikke har fået skiftet til vinterdæk. Men hvad er forskellen på vinter- og sommerdæk egentlig. Det vil vi gerne give dig svaret på i denne artikel.

Vinterdæk

Vinterdæk har et dybere mønster, hvorved de tager bedre fat i vejen. De er som regel også lavet af en type gummi, som forbliver blødt ved lavere temperaturer end sommerdæk gør. I vinterperioden kører vi i sne og slud, og derfor har vinterdæk et type mønster, der sørger for at vand, sne og slud ikke sætter sig i dækket, så det altid har et godt vejgreb. Vinterdæk begynder først at blive nødvendige omkring de syv grader eller under. Inden da er vejgrebet i normale sommerdæk helt fint til de danske veje. Om vinteren, især hvis det er en hård vinter, kan det dog give dig større sikkerhed, at få skiftet til vinterdæk.

Priser og regler

Der er ikke noget krav til vinterdæk i Danmark. Når der alligevel ofte bliver refereret til lovlige eller ulovlige dæk i forbindelse med sommer- og vinterdæk, så er det fordi forsikringsselskaberne har en række krav til, slidtagen på dækkende og hvilken type dækkene skal være, hvis de skal dække udgifterne til eksempelvis en ulykke. Derfor skal du sørge for at have de rigtige dæk på og få dem udskiftet, når de er slidt ned. Det kan både redde dig fra en ulykke, og give dig bedre forsikringsmuligheder, hvis du skulle komme i en ulykke. Fælles for både vinter- og sommerdæk er, at der minimum være 1,6 mm mønster på dine dæk.

Hos Autohuset Tofte rådgiver vi dig gerne i forbindelse med udskiftning af dæk, så du får en løsning til en god pris, der samtidig giver dig større sikkerhed på vejene. Har du spørgsmål til vores service er du altid velkommen til at kontakte os.

Bestil din tid her

Ring til os på 48 24 22 48 eller skriv på info@autohusettofte.dk og vi kontakter dig for booking af tid hurtigst muligt.

Du kan også kontakte os ved at udfylde formularen herunder:

En del af Din Bilpartner

Læs mere om:
Autoværksted i Hillerød
Serviceeftersyn
Klargøring til syn