Hvad foregår der inde i din bil? De fleste har en generel forståelse for, hvordan bilen kan bevæge sig fremad, men ikke nødvendigvis en grundlæggende forståelse for, hvordan man ser om noget er godt, skidt, i orden, klar til at blive efterset, eller klar til at blive udskiftet. Det er relativt nemt at teste om et bilbatteri er i orden, men det kræver en investering i en batteritester.
Batteriet ved lav temperatur
Man skal være særligt opmærksom på bilens batteri i eller før koldere perioder, da det her oftere står af. Det er bedre at få det skiftet i god tid inden det står af, da det kan være ret problematisk med en bil, der går i stå indimellem.
Sådan tjekker du batteriet
Lad bilen stå slukket i mindst 12 timer. Ligeledes skal den være slukket, når du tester batteriet. Åbn og find batteriet. Batteritesteren vil sandsynligvis komme med instruktioner om, hvordan den skal bruges, men det er højest sandsynligt, at du skal bruge to kabler – et rødt og et sort. Det røde skal til plus, og det sorte til minus. Hvis der står noget andet i din manual, skal du altid følge dette.
Når du tester, vil du gerne have et resultat der er 12,65V eller meget tæt på dette. Det kan virke underligt, når det hedder et 12V batteri, men det er vigtigt, at man går efter 12,65V og ikke 12. Har man nærmere 12 eller lidt under, er batteriet nemlig fladt. I koldere vejr kan det være svært at afgøre om batteriet er dødt, fordi aflæsningen vil være lavere. 12,65V er målet ved stuetemperatur.
Hvis dit batteri er afladt
Er du så uheldig, at batteriet ikke holder spændingen, så skal du have et nyt. Et værksted som vores kan sagtens hjælpe dig med udskiftning af batteri, og vi hjælper også gerne med at teste dit batteri, hvis du ikke selv har mulighed for det. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores service, vi besvarer gerne alle dine spørgsmål.